Social Media Marketing

Social media marketing (SMM) bliver også kaldet for SoMe marketing. Hvor der kan markedsføres i social media sammenhæng, spænder vidt. Det kan være: Instagram, Snapchat, Twitter, YouTube, Facebook og andre social communities.  

En af de gode ting ved at markedsføre produkter og services via de sociale medier er, at vi bruger væsentlig længere tid på de sociale medier, end traditionelle nyhedsmedier. Dertil kommer, at de unge bruger YouTube som søgemaskine fremfor Google, Bing osv.

Når man markedsfører sine produkter via de sociale medier, skal man lige huske, at gøre klart opmærksom på, at der er tale om reklame.

Some betydning 

Some er blot en forkortelse for de sociale medier. Some bliver ofte brugt i sammenhæng med begrebet, eller klichéen: SoMe generationen. Denne generation er ifølge klichéen meget selviscenesættende og tager selfies hele tiden. De bedste selfies bliver lige toptunet, så "man" fremstår bedst muligt på de sociale medier. De mest rutinerede personer i some generationen får deres selfies til at ligne tilfældige situationsbilleder, omend alt er redigeret og på ingen måde tilfældigt.

Som virksomhed skal du ikke være bange for at bruge en influencer fra some generationen. For influencerens følgere er helt med på denne præmis. Faktisk er det ikke usædvanligt, at følgerne til en some profil (influenceren), ser op til influenceren fordi, at influenceren viser, hvor dygtig han eller hun er til at bruge de sociale medier i både lyd, billeder, lys og kontekst. Dertil kommer den personlig vinkel, genre/tema, humor osv. 

Genre eller tema kan eksempelvis dække over en bestemt livsstil. Det kan at være hipster; boligindretning eller være mor. Andre influencere lægger vægt på deres udseende, makeup og hvordan de går klædt eller bliver klippet. Nogle influencers har endda lavet det man i modeverden kalder for en look book.

Hvilken betydning social media marketing har for dig skal afspejles i den social media strategi, som du lægger, hvilket du kan læse mere om i næste afsnit.

social media manager Ole Holdgaard

 

Social media strategi

Når du kender din målgruppe, så er det let at finde influencers til din markedsføring. Som hovedregel skal du vælge en influencer, som har samme alder som din målgruppe. Dog, jo yngre din målgruppe er, jo bedre er det at bruge en influencer, som er lidt ældre end din målgruppe.

Den eller de influencers, som du vælger at bruge til din markedsføring, skal også have en fremtoning, som er i stil med dine produkter, ellers kan de hurtig komme til at virke lidt utroværdigt. Så sælger du produkter inden for klassisk boligdesign, så er det en god idé at bruge en influencers, som har en klassisk dekorationsstil og klassisk personlig fremtoning.

Dit valg af social media kanal kan også være afgørende for din succes. Facebook kan i de unges optik virke lidt støvet og gammeldags, hvorfor interaktionen mellem influencerne og deres venner på dette medie kan være lidt udfordret. Men tjek interationen via kommentarerne, og se, om den influencer, som du har udset dig, er god til at stille spørgsmål til vennerne og give hints til tips og tricks. Hvis ja, så kan denne Facebook influencer være det rigtige valg for dig. 

Det er en god idé at have en god kommunikation med dine influencers. Roser du influenceren og holder kontakten, kan du have glæden af influenceren i en lang årrække. 

Sæt delmål, men vær ikke for kritisk - specielt hvis du bruger micro-influencers. Både micro-influencerne og måske også du, skal lige lære hinanden og gamet at kende.

Her kan du se, hvordan produkter vises frem via en effektiv social media strategi:

 

Social media marketing

social media marketing

SoMe marketing med sund livsstil

social media marketing med sund livsstil

Produkter vises i sportsmiljø 

some influencer