Kommisionsbaseret influencer marketing

Før vi går i dybden med dine muligheder for at lave kommisionsbaseret influencer marketing, så lad os lige se på, hvad kommisionsbaseret marketing reelt er:

Definition:

Når et salg går igennem en mellemmand, og mellemmanden får en belønning pr. salg, så får mellemmanden det man kalder for: Kommision

Forskellen på en "forhandler" og en "kommisionær" (mellemmanden) er, at en forhandler har købt produktet af en leverandør - det har en kommisionær ikke.

Kommisionæren har derfor ikke retten til at fastsætte en pris. Prisen fastsættes af leverandøren.

Skal vi oversætte dette til daglig tale, så betyder det - når du gerne vil arbejde med influencer marketing - at en: Webshop, butik eller eksempelvis en uddannelsesinstitution, der gerne vil bruge en influencer til salg - blot bruger influenceren som reklamesøjle og til formidling af salg af et givent produkt eller service. Til gengæld, så betaler du som leverandør en procentdel af salget til influenceren.

Kommisionssalg er meget udbredt indenfor blandt andet tøj- og bilbranchen. Indenfor influencer marketing bruges udtrykket: Performance based marketing.

Performance based marketing

Når man taler om performance based marketing indenfor online marketing, så dækker det over, at man kan aflønne eksempelvis en social media influencer i forhold til det antal:

  • Klik
  • Leads
  • Tilmeldinger (til events, nyhedsbreve osv.)
  • Salg

som influenceren skaber via sine følgere.

Så man kan sige, hvor: Brand marketing, har fokus på at aktivere følelser og loyalitet

- så har: Performance marketing, fokus på en ønsket adfærd.

Bonusinfo:

Performance marketing udelukker ikke brand marketing - specielt ikke indenfor influencer marketing!

Det er der 2 gode grunde til:

kommisionsbaseret influencer marketing
  1. Fokuserer man kun på brand marketing, så er der tale om awareness, ikke salg. Vi er her så langt væk fra en salgskonvertering, som vi kan komme. Men laver man performance marketing, så skaber man både konverteringer i form af salg, men skaber samtidig opmærksomhed omkring branded. Så man får reelt via performance marketing både potentielle kunder og kunder ind via toppen (opmærksomhed) og bunden i salgstragten (salg)

  2. Influenceren har en høj grad af troværdighed, da følgerne selv har valgt at følge influenceren. Og omvendt kan følgerne hurtigt fravælge en influencer, som ikke giver mening for følgerne at følge. Derfor vil følgerne være mere tilbøjelige til at købe dit produkt, eller få sympati for dit produkt, eller dine services

Selvom der i brand marketing og performance marketing kan være overlap - så fortsætter vi her med at fokusere på performance based marketing, da vi vil betale influenceren via kommision, når følgerne har lavet den ønskede adfærd.

Processen for performance based marketing er som følger:

1. 2. 3. 4.

Fastsæt strategien

Fastsæt mål for ønsket adfærd

Fastsæt kommision

Vælg styresystem

Performance based marketing Hvad vil du opnå med din influencer marketing kampagne? Hvad må en konvertering koste? Hvordan vil du måle salget?

Og dernæst:

5. 6. 7.

Vælg medie

Lav afregning

Kontakt Skat.dk
Find influencers Betal kommision til influencerne Du skal oplyse til skat, hvor meget du har udbetalt, og til hvem du har udbetalt kommision.

Punkterne gennemgås i detaljer i næste afsnit:

Sådan laver du en kampagne

I sidste afsnit fik du et overblik på de 7 trin, som du skal gennemføre for at lave kommisionsbaseret marketing. Her går vi lidt mere i dybden med de 7 trin:

1. Strategi

Når du fastlægger din strategi til at være kommisionsbaseret influencer marketing, så betyder det ikke, at denne strategi skal være stationær. Tænk derimod i alle de muligheder du har for optimeringer. Klik for at læse mere om: Influencer marketing strategi

2. Fastsæt mål

Vi har allerede være lidt inde på emnet ovenfor. Men i dette punkt skal du vælge én ting, som er vigtigst for dig. Er det at få personer til et event, som du holder i din butik? Vil du gerne have flere tilmeldinger til dine nyhedsbreve eller medlemmer i din fordelsklub. Det kan også være, at du udelukke vil fokusere på gennemførte salg i en given periode.

3. Størrelse på kommision

Her kan din kostpris have stor betydning for dit valg af størrelsen på kommisionen. Eksempel:

Influenceren sælger et dyrt produkt til en værdi af 10.000 kr. Lad os sige, at din kostpris er 4000 kr inklusiv fragt. Det vil sige, at for hvert salg at influenceren skaber, så tjener du 6000 kr. Du har derfor ikke nødvendigvis den store salgsvolume (antal solgte produkter), men din fortjeneste er høj. I det tilfælde skal influenceren belønnes med en høj kommision pr. salg, da det alt andet lige er sværere at lave et højt antal salg i forhold til volumenbaseret salg.

Koster dit produkt eller din service under 1000 kr, så er barrieren - hos følgerne til influenceren - til at lave et køb, ikke så høj. Til gengæld er din fortjeneste også mindre pr. salg. Du kan derfor give influenceren enten en procentdel af salget, eller et fast beløb.

Det er vigtigt, at du ikke er fedtet med din kommision, da influenceren alternativt ikke ønsker at samarbejde med dig, eller hurtigt mister motivationen.

4. Styresystem

Har du en Shopify webshop, så kan du let styre det kommisionbaserede salg, som influencerne skaber. Du genererer blot en rabatkode, og det er super let: Lav Shopify rabatkode

Er din webshop bygget i Magento, så går du til afsnittet: Prisregler for indkøbskurv.

Har du ikke en af ovenstående, kan du blive listet i et affiliate netværk.

5. Medie

Når du skal finde din influencer til dit kommisionsbaserede salg, så skal du først finde den niche, hvor du forventer at kunne finde dine influencer. Det kan eksempelvis være:

  • Skønhed
  • Teenageliv
  • Sport & fitness
  • Osv

Det kan du let gøre via: Find influencer nu

6. Afregning

Når din kampagneperiode er gennemført, så skal du afregne med din influencers. Har influenceren et firma og dermed også et momsnummer, så er det let, for så kan influenceren blot sende en faktura til dig. Det er typisk kun influencers med minimum 10.000 følgere og gerne væsentlig flere, der har eget firma.

Har du brugt et affiliate netværk, så sker afregningen derigennem.

Alternativ skal du bede influenceren om registrerings- og et kontonummer til influenceren's bankkonto.

7. Skat.dk

Influenceren har pligt til selv at oplyse, at influenceren har tjent penge i form af et honorar (B-indkomst).

Som virksomhed har du også pligt til at oplyse til Skat.dk, hvad du har udbetalt til influencerne, da der alternativt er tale om sort arbejde. Du skal derfor bede om influenceren´s cpr-nummer.

Med gennemgangen af disse 7 trin er du nu klar til at lave din første influencer kampagne, der er baseret på kommisionssalg.

 

Influencer skaber salg

kommisionsbaseret influencers

Kommisionsbaseret salg via influencer

affiliate influencer

Sælg produkter via affiliate

influencer på kommision