Influencer marketing er velegnet til at opnå den ønskede: Rækkevidde, trafik og ikke mindst den afgørende købsadfærd. Men det er naturligvis ikke bare at trykke på en knap, og så har du et nye pengetræ. Så hvad du skal gøre, for at dit træ til at spire, gro og vækste din forretning ser vi på her.

Influencer marketing strategi

En effektiv gennemførelse af din markedsføringsstrategi kræver blandt andet fokus på følgende faktorer:

Hvem er din målgruppe?

Du har formentlig allerede en række sociale medie konti, som du bruger i virksomhedsregi. Det kan være: Facebook, Instagram, YouTube osv. Derfor kender du også din målgruppe ret godt. Både ud fra dem som du rækker ud til, og dem, som interagerer med dig via kommentarfeltet.

Det kan også være, at du arbejder med begrebet: Arketyper, hvilke kan være et godt udgangspunkt for at finde de for dig bedste influencers eller den bedste måde at kommunikere på med din målgruppe.

Når du allerede har den viden, så er det lettere at finde de medier, som du skal bruge til din markedsføringsstategi. Og med ordet: Medier, tænkes ordet både i forhold til de sociale medier, men også influencers som medie.

Opsæt mål

Er du vant til at arbejde med bannerreklamer, så er du også vant til at du kan se antal visninger, antal kliks og dermed også CTR (Click Through Rate). Tager vi influencer marketing, så kan det være mål såsom: Antal visninger, antal følgere, flere brand ambassadører, leads til potentielle kunder, højere kundetilfredshed og meget andet.

Når du løbende indsamler dine mål, så kan du også analysere, hvilke influencers, der har gjort det bedst for dig. Derudfra kan du så overveje, om du vil vælge:

  • at udvide det eksisterende samarbejde med den eller de for dig bedste influencers
  • finde nye influencers, der i profil ligner de bedste af dine eksisterende influencers
  • en kombination af at fortsætte samarbejdet og finde nye influencers

Du vil alt andet lige også opleve, at nogle kampagner ikke har den ønskede effekt, og det kan skyldes mange ting. Det vil du i dit analysearbejde finde ud af.

Optimeringsmuligheder

Nedenfor ser du nogle eksempler på effekter, som kan have indflydelse på, om din influencer marketing kampagne får succes:

  • Influencer
  • Sprogbrug
  • Miljø / kontekst
  • Kvalitet af videoer, herunder lyd og billedkvalitet (HD)
  • Er der en levende og inspirerende fortællerteknik?
  • Lægger influenceren op til en interaktion med influencerens følgere?
  • Taler influenceren dårligt om dit produkt, eller er der bare tale om en produkttest, hvor influenceren på professionel vis både taler om fordele og ulemper ved dit produkt?
  • Har du givet influenceren nok og godt nok materiale at arbejde med?
  • Har du en god kommunikation med influenceren?

Som du kan se, så er der en række muligheder for at optimere effekten i din brug af influencers til din markedsføringsplan og strategi. Får du derfor ikke lige den ønskede effekt i første eller andet forsøg, da brug de data du har indsamlet, til at blive endnu bedre.

 

Derud over kan du her på websitet få endnu mere inspiration til at optimere dine markedsføringskampagner og lave online influencer booking.